Bokashi Bykompostspanden sælges nu på Færøerne

Bokashi og Færøerne

Efterhånden er der opstået en stor interesse for bokashi på Færøerne. Jeg var så heldig at blive inviteret til Thorshavn for at fortælle om bokashi.

Det var en stor oplevelse at komme til Færøerne, som er så smukt. Her er masser af vild og utæmmet natur.

Den store udfordring for en haveejer er blæst. Og jeg kunne forstå, at folk på Færøerne kender alt til blæsevejr. Det blæser meget ofte og kraftigt.

En færing fortalte mig, at han havde købt en udendørs kompostbeholder, men dagen efter var den blæst væk. Han har ledt efter den, men den var og er væk.

Der er ingen skove eller levende hegn som kan give læ.

En anden udfordring er regnvejr. Det regner meget. Og til sidst temperaturen. Gennemsnitstemperaturen om sommeren er omkring de 15 grader. Til gengæld er de ikke plaget af hård frost, som vi kender det i Danmark.

På Færøerne er det en stor gevinst at kunne lave sin bokashikompost inden døre og derefter kunne grave den direkte i jorden i urtehaven eller lave en jordfabrik. Og oveni kommer den bonus som bokashivæske, der kan fortyndes og gives til planter ude og inde.

Forhandleren på Færøerne er http://mbm.fo/

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.