Hvor står din bykompostspand?

Bykompostspanden

Der er nemlig mange måder at placere den på. Jeg ved, at der er en del som stiller dem ovenpå hinanden i køkkenet. Det gør jeg også selv.

Det er selvfølgelig pladsbesparende at lave et bykompostspande-tårn.

Desværre er der nogen som oplever at låget ikke kan holde til presset fra den tunge spand. Når spanden er fyldt vejer den omkring 10 kg. Det er mere end hvad låget i længden kan holde til.

Løs problemet ved at  lægge et bræt mellem spandene. Det kan være et skærebræt eller hvad man nu synes der passer bedst. Dermed ligger vægten ikke på den bløde del af låget men på kanten som bedre kan tåle presset.

Hvis uheldet skulle være sket og låget er gået i stykker, kan du købe nye låg i netbutikken.

Andre stiller Bykompostspanden i køkkenskabet under vasken, så er den ikke synlig.

Det hele kbykompostspand_placeringommer lidt an på opfindsomhed. I virkeligheden kan den stå hvor som helst i lejligheden/huset – bare det er ved stuetemperatur.

Og så er der dem, som har den ene spand i køkkenet til opfyldning, medens den anden gærer færdig i en lun kælder. Spandene behøver ikke nødvendigvis at stå samme sted.

Om sommeren vil spanden kunne stå udenfor – helst på et skyggefuldt sted. Den må ikke stå i direkte sol. Hvis mikroorganismerne får det for varmt, dør de og indholdet begynder at rådne.

Og så er der nogen som laver kreative løsninger, når der er mange brugere af spanden. Her er en spand med hjemmelavet anvisning: Åben mig 1 x dagligt efter aftensmaden. Enkelt og fint lavet.

bykompostspanden

En smart løsning til bofællesskabet/kollektivet eller en stor familie.

Du må meget gerne dele dine erfaringer med placering af Bykompostspanden i Facebook-gruppen Bokashi og Bykompostspanden. Inspirer os og vis os dine fotos.

Tag del i diskussion 2 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.